Daginstitutionen Rosenåen skal først og fremmest være et rart sted for børnene at være. Et sted hvor børnene føler sig trygge og trives. Alle børn i Rosenåen har ret til at være i udvikling, forandring og inkluderet i fællesskabet. Rosenåen består af to afdelinger, Anemonen og Regnbuen, med en daglig pædagogisk leder i hver afdeling og en overordnet dagtilbudsleder.
I Rosenåen anvender vi vores læreplan som et aktivt arbejdsredskab, som vi løbende vil evaluere og justere. Rosenåens vision er at understøtte alle børns muligheder for at udvikle sig til livsduelige mennesker. Vi vil løbende evaluere vores vision ud fra tre opstillede mål, som er følgende:
- Vi styrker børns trivsel. Læring, udvikling og dannelse med forældrene i et sparrings- og dialogbaseret samarbejde.
- Vi vil højne dagtilbuddets kvalitet ved at arbejde med en systematisk evalueringskultur.
- Vi vil gennem den styrkede pædagogiske læreplan understøtte barnets livsduelighed, så de udvikler sig så meget, de kan, ud fra eget potentiale. Hvordan vi evaluerer de tre mål, bliver nærmere uddybet under afsnittet evalueringskultur.
Den gode stemning er noget af det, som er særligt for Rosenåen, både voksne og børn imellem, men også børn og børn og personalerne imellem. De voksne bruger deres mimik og toneleje til at skabe den gode stemning, og børnene bliver mødt af smil og glade voksne, som synes, at alle børn har værdi. De voksne er i børnehøjde, de har øjenkontakt. De voksne lytter til og anerkender børnenes perspektiv, og efterkommer så vidt muligt børnenes ønsker. Børnene møder nærværende voksne, der er lyttende i samspillet med børnene. Alt dette tilsammen er medvirkende til den gode stemning i Rosenåen. I praksis betyder det, at vi lægger stor vægt på gode relationer, da trivsel, udvikling, læring, samarbejde og dannelse sker igennem relationer. Vi har fokus på det enkelte barn i fællesskabet og rammerne rundt om barnet. Vi tænker barnets måde at være på i verden som en del af en helhed. Vi forsøger at gribe børnene og hinanden i at gøre det, der virker, det som giver venskaber, udvikling og glæde igennem positiv rammesætning af de voksne.
I Rosenåen er vi særligt optaget af arbejdet med læringsmiljøer, leg og dannelse, hvor vi bevidst har arbejdet med den voksnes position i legen. Hvordan man som voksen kan gå foran, ved siden af og bagved og derved understøtte legen – bl.a. når den er ved at gå i stå – samt hvordan vi særligt kan tilbyde os selv og komme med input til udvikling af legen- Vi indretter vores stuer, så der er 5-6 tydelige legemiljøer for børnene, som understøtter deres legefærdigheder.
Børnene spejler sig i de voksnes handlinger, og vi har derfor en vigtig rolle i forhold til at fremstå som et godt eksempel. Når børnene spejler sig i os, lærer de fx, hvordan vi regulerer os, og hvordan vi møder andre mennesker. At begå sig i det offentlige rum er også en del af børns dannelse, fx hvordan begår man sig på biblioteker, museer, i bussen osv. Her er det vigtigt, at vi som voksne understøtter og guider børnene. Fx når vores førskole-gruppe tager på tur, benytter de ofte offentlige transportmidler og tager ind til fx Rundetårn. Her er der læring i både at begå sig i et tog, være stille samt holde tilbage for andre. Men også gå på gader, hvor der er mange mennesker, hvor børnene skal have fokus på den gruppe, de er en del af. Derudover få en kulturel oplevelse i form af Rundetårn.
Det er igennem relationen til børnene, at det pædagogiske personale kan skabe nogle rum, så børnene får en succesoplevelse. Her kan vi underbygge deres kompetencer, og vi sætter ord på det, der sker, og samtidig med at følge deres spor og det, de er optaget af. Børn bliver kompetente til at mærke efter, ved hvad de vil, og hvordan de kan bidrage til fællesskabet på en konstruktiv måde, ved at de voksne sætter ord på barnets egne og andres intentioner.
Vi justerer hele tiden vores praksis ud fra hvad børnene har brug for, det har vi fx gjort ved at arbejde målrettet med overgangen fra legepladsen til garderoben, til at skulle vaske hænder for at komme ind til selve frokosten på stuen. I stedet for at vi alle gik ind på en gang, går vi nu ind i mindre grupper sammen med en voksen, og den voksne guider børnene trinvist til, hvad de skal nu, og hvad de skal efterfølgende. Dette har skabt større ro og forudsigelighed og mere selvstændige børn i denne overgang.
Derudover har nogle grupper også arbejdet med visuel understøttelse i form af, dagens aktiviteter, hvem skal jeg være sammen med og ventefødder på badeværelset.
Vi sætter ord på børnenes følelser, både de rare og mindre rare, for at hjælpe børnene til en større følelsesmæssig bevidsthed, fx at kunne mærke sig selv og ruste dem til at blive mere følelsesmæssige robuste. Det gør vi blandt andet ved at sige:
”Du smiler, du bliver glad, kan jeg se”
”Du græder, du ser ked ud af det”
”Av, du slog dig, kom, jeg trøster dig”
”Jeg kan godt se, at du ikke har lyst til at stoppe legen, du kan lige lege færdigt, så kommer jeg tilbage til dig om lidt”
”Øv, jeg kan godt se, at du ikke vil tage flyverdragten på lige nu, den driller dig, kom, jeg hjælper dig”
”Hold da op du blev forskrækket, han kom til at cykle så tæt på dig, det kunne du ikke lide”
”Du griner, det er sjovt at danse med gode venner”