Velkommen til Hvissingegården

Daginstitution Hvissingegården er en institution som er delt op i tre afdelinger. Broager, Spurvebo og Gården.

Broager og Spurvebo er vore juniorhuse, hvor vi tilbyder plads for børn i alderen 0 år og op til ca. 3,3 år.

Gården er vores Storbørnshus, hvor vi tilbyder plads for børn i alderen ca. 3,3 til 6 år.

Beslutning om hvornår børnene fra Broager og Spurvebo rykker over på Gården tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling, nærmeste udviklingszone og børnegruppen.

Vi har fokus på det gode børneliv som bl.a. indebærer anerkendende og inkluderende tilgang til børn og voksne, børnenes medbestemmelse og mulighed for at være med til at forme deres dag i institutionen, sund økologisk kost, motion og gode overgange.

Broager og Spurvebo er vores juniorhuse. Der har vi to grupper med de yngste vuggestuebørn og en gruppe som består af ældste vuggestue børn og de yngste børnehavebørn.

Gården er vores senior-børnehus eller ældrebørnshus og modtager børn fra både Broager og Spurvebo. Der er børnene delt op i to i grupper.

De opdelte børnegrupper i husene, giver mulighed for at målrette vores faglighed og pædagogiske praksis i et lege- og læringsmiljø, der styrker børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Strukturen tilgodeser bl.a. at vores yngste børnehavebørn forbliver i et mindre fællesskab. Børnene får mulighed for at styrke deres selvværd og selvtillid yderligere med oplevelse af mestring og udfoldelse, og dermed styrkede kompetencer, når de begynder i det større fællesskab, der er i en børnehave.

Vi har et tæt samarbejde mellem husene, som er med til at skabe en tryg tilknytning, når børnene begynder på Gården. Desuden skaber strukturen fleksibilitet i forhold til, at mellemgrupperne i alle tre huse kan svinge i børnetal efter behov.

 Hvissingegårdens kerneværdier:

  • Hvissingegårdens pædagogiske arbejde bygger på kerneværdierne: anerkendelse, nærvær, fordybelse og tryghed/omsorg.
  • Børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse sker i de daglige rutiner, leg og aktiviteter i et æstetisk læringsmiljø, som er organiseret af engagerede voksne med høj faglighed.

Forældresamarbejde:

  • Samarbejdet mellem forældre og institutionen skabes ved anerkendende kommunikation og gensidig respekt. Forældrene har det største kendskab til eget barn og medarbejderne har det største kendskab til børnegruppen og barnets trivsel i institutionen.

Mestring og udfoldelse:

  • Mestring og udfoldelse er kerneopgaver i Glostrup Kommune. Mestring og udfoldelse handler om livsduelighed, hvor børnene danner identitet, udvikler selvværd samt værktøjer, der gør dem i stand til at mestre eget liv og udfolde sig i mødet med den verden de lever i.

Læreplaner og evaluering

Vores arbejde tager udgangspunkt i børneperspektiv og holistisk menneskesyn. Børne- og socialministeriet har ændret loven på dagtilbudsområdet. Den nye lov trådte i kraft i sommeren 2018. Med den nye lov er der kommet et fælles grundlag for den pædagogiske læreplan i Danmark, som alle dagtilbud i landet skal tage udgangspunkt i. "Den styrkede pædagogiske læreplan". 

Endelig udgaveLæreplan 2020 - 2022.pdf

Pædagogisk metode

Vores pædagogiske metode tager udgangspunkt i vores pædagogiske forståelse, som vi har valgt at beskrive med Søren Kirkegaards filosofiske tekst om at hjælpe andre. "man kommer længst med det gode"

Den positive og anerkendende tilgang og det at møde hvert enkelt barn, der hvor det er, er hoved essensen i vores pædagogiske metode. 

Pædagogiske mål

Vores pædagogiske mål bygger på et børneperspektiv og et holistisk menneskesyn, hvor målet er at sikre børns rettighed til at leve i nuet, og nyde deres barndom fuldt ud.

Vores mål er at skabe den struktur og de rammer, der giver hvert enkelt barn muligheden for at lære og udvikle sig i et givende fællesskab med børn og voksne, både mentalt og fysisk.      

Årskalender

Vi arbejder med læreplanens temaer hele året, og vi lægger vægt på at læreplanerne indgår i vores daglige gøremål.

Vi arbejder også med projekter i forhold til årstider og traditioner. Her arbejder vi med læreplanstemaerne på forskelligvis i forhold til, hvordan naturen ændrer sig efter årets gang. Det kan for eksempel være kreative projekter med blade i efteråret, juleprojekter op til jul, vandlege på legepladsen og undersøgelse af insekter og dyr om sommeren, ture ud i naturen, besøg på biblioteket og andre offentlige steder hele året, besøg i kirken op til jul og så videre.

 Her kan du se vores årshjul

Bestyrelsens har indflydelse på dit barns hverdag 

Valg til bestyrelsen foregår på forældremødet, der afholdes om foråret. Konstituering og rollefordeling i bestyrelsen sker på det første møde efter valget, og vi følger gældende regler for bestyrelser, jf. Glostrup Kommunes styrelsesvedtægt. 

Hvissingegårdens bestyrelse består af fem forældrerepræsentanter og to suppleanter. Institutionslederen er bestyrelsens sekretær.  

Bestyrelsen afholder 4-6 møder årligt.

Udover de faste bestyrelsesmedlemmer deltager suppleanterne i alle møder, dog uden at have stemmeret, og det samme gælder for souschefen. 

Dagsorden og referat  

  • Institutionslederen og formanden for bestyrelsen fastlægger datoer for alle møderne.
  • Institutionslederen sender dagsorden ud til bestyrelsen via mail ca. 7 dage før mødet.
  • Referatet bliver sendt ud til bestyrelsen via mail efter mødet, og det skal herefter godkendes.
  • Når referatet er godkendt, bliver det lagt ud på Tabulex og sendt til Center for Dagtilbud og skole.  

Tekst er under udarbejdelse

Mad og måltidspolitik for institutionen er under udarbejdelse.

Konstitueret daglig leder Tina Rosengren

Tina.Rosengren@glostrup.dk tlf. 4363 1886

 

Pædagogisk leder for afd. Spurvebo Laila Charlotte Madsen

Laila.Madsen@glostrup.dk 4396 1556

 

Pædagogisk leder for afd. Gården - Vankant stilling

 4345 8916

Hvissingegården

 

Afdeling Gården

Telefonnr.: 4345 8916
Email.: daginst.hvissingegaarden@glostrup.dk
Adresse.: Hvissingegade 15, 2600 Glostrup

Afdeling Spurvebo

Telefonnr.: 4396 1556
Email.: daginst.hvissingegaarden@glostrup.dk
Adresse.: Hvissingegade 17, 2600 Glostrup

Afdeling Broager

Telefonnr.: 4363 1886
Email.: daginst.hvissingegaarden@glostrup.dk
Adresse.: Hvissingegade 19, 2600 Glostrup

Åbningstider

Mandag – torsdag kl. 6.30 – 16.45

Fredag kl. 6.30 – 16.00